Foredrag med Peter Moe Astrup

Med arkæologerne på jagt under havets overflade

Kom med til en spændende foredragsaften på Odder Museum, når marinarkæolog og projektleder Peter Moe Astrup inviterer os med ned under havets overflade og ind i det banebrydende forskningsprojekt SUBNORDICA, der udforsker Aarhusbugten og Horsens Fjord på jagt efter forsvundne stenalderbopladser.

I foredraget løfter Peter Moe Astrup sløret for de nyeste fund og indsigter fra projektet: Hvordan arbejder arkæologer under vand? Hvilke metoder bruger de til at kortlægge de oversvømmede stenalderlandskaber og hvordan finder man bopladser som i årtusinder har været gemt på havbunden?

Vi skal høre om visionerne bag SUBNORDICA og om det arkæologiske detektivarbejde på havbunden, hvor forskerne søger efter brikkerne til et større puslespil – et puslespil, der ikke blot skal belyse vores lokalhistorie, men bidrage til forståelsen af hele jægerstenalderens kulturudvikling.

Tid: Onsdag den 21. oktober kl. 19

Sted: Odder Museum, Møllevej 3-5, 8300 Odder

Pris: 100 kr. inkl. kaffe og kage. Halv pris for medlemmer af Odder Museums- og Arkivforening.