Foredrag og vin: Jørn Rønnau - Kunsten i naturen

Kom med til en inspirerende aften i kunstens tegn, når den anerkendte billedhugger Jørn Rønnau gæster Odder Museum.

Jørn Rønnau er kendt for sine skulpturer af fældede eller væltede træer, som han med stor fantasi transformerer og giver nyt liv.

Med talrige eksempler fra sin lange karriere i ind- og udland vil Jørn Rønnau denne aften invitere publikum på en rejse gennem landskabskunsten, land art, hvor stedernes ånd og historie giver kunstoplevelsen en helt anden og ny dimension.

Jørn Rønnau (f. 1944) er autodidakt billedhugger og bosiddende i Aarhus. Hans værker indgår i skulpturparker og museer i bl.a. Danmark, Norge, England og USA. I Aarhus er han særligt kendt for sine skulpturer ved Stadionsøerne og Marselisborgskovene.

Finn Have, der er aktuel med særudstillingen 'FINN HAVE - I NATUREN' på museet, introducerer Jørn Rønnau. I pausen er der mulighed for at se Finn Haves udstilling på egen hånd.

Tid: Onsdag den 7. oktober kl. 19

Sted: Odder Museum, Møllevej 3-5, 8300 Odder

Pris: 100 kr. inkl. et glas vin

Køb billet: https://event-link.dk/arrangement/60952/