Et historisk anlæg med vand
De historiske bygninger med Odder Vand- og Dampmølle og møllerfamiliens stuehus er sammen med mølledammen, stemmeværket, kanalen og selve Odder Å, der løber gennem museumsområdet, alt sammen vigtige elementer i et spændende historisk kulturmiljø, som vidner om, at man på dette sted har udnyttet vandets kraft i århundreder. Møllen nævnes første gang i skriftlige kilder i 1500-tallet og hed på det tidspunkt Tues Mølle.
Møllegården var samtidig den vestligste gård i den gamle landsby Odder. I dag er den - bortset fra kirken - det eneste helstøbt kulturmiljø, som (også) vidner om den gamle landsby og tiden før grundloven - og om den modernisering af samfundet, som fulgte.
Mølledammen
En mølledam er noget, som hører til enhver større dansk vandmølle. Den kan beskrives som en kunstig sø, der er skabt ved, at man opstemmer en å eller bæk. Opstemningen sikrede et fald, som var stort nok til at lede vandet ind på eller hen over et møllehjul, sådan at vandets vægt var med til at drive hjulet rund. Faldet skaber en bedre udnyttelse af vandets kraft. Overfaldshjulet var mest effektivt, og her skulle vandet ledes helt hen over møllehjulet, hvilket krævede et fald på et par meter.
Dammen tjente også som en slags opbevaring af vand, så man havde nok til at drive et møllehjul nogen tid, når man skulle male korn til gryn eller mel i møllen. Nogle steder, blandt andet her i Odder, blev de traditionelle møllehjul senere erstattet af en vandturbine, som var mere effektiv. I alle tilfælde skulle der bruges masser af vand, og det fik man fra mølledammen.
Odder Å var vandforsyning
I Odder Vand- og Dampmølle var det Odder Å, som sørgede for, at der altid var vand i dammen. Når man ikke kørte med møllen, løb vandet "ubrugt" ud over stemmeværket og tilbage i åen, og når man kørte med møllen, løb det ind igennem turbinekammeret. Når vandet var "brugt" løb det via kanalen på museumsområdet tilbage til åen og herfra ud i Norsminde Fjord og Kattegat.
Stemmeværket spærrede åen
Indtil 2006 spærrede stemmeværket ved Odder Vand- og Dampmølle for åen. Det betød blandt andet, at store gydende havørred ikke kunne komme længere op i åen.
Blandt andet derfor etablerede Aarhus Amt en såkaldt faunapassage med s-slyng, der udligner det bratte fald samt et kunstigt å-løb udenom mølledammen. Vandstanden i mølledammen holdes i dag oppe af en elektrisk pumpe, så kun en lille del af å-vandet kommer ind i dammen.
Faunapassagen er en rigtig god løsning af stor betydning for en række af åens fisk og dyr, og det historiske anlæg er stadig velbevaret og fremstår klart og tydeligt som et kulturmiljø.
Det betyder dog, at møllen ikke kan drives med vandkraft, da vandet ledes udenom. Man skal dog huske, at Odder Vand- og Dampmølle ved slutningen af sin levetid var et semi-industrialiseret mølleri, hvor man begyndte at bruge motorkraft allerede i 1910. Vand alene blev i takt med udvikling og effektivisering utilstrækkeligt. I dag kan møllen drives med en elektrisk motor med 40 hk.
Valdemar Atterdag
Vandmøllerne kom til Danmark for cirka 1000 år siden - vindmøllerne noget senere. I århundreder var møllerne samfundets eneste maskinkraft.
I Hads Herred var der indtil efter år 1800 kun vandmøller, og alene i Odder Å-systemet har der i nyere tid været seks vandmøller, hvoraf fem lå som perler på en snor fra Fillerup til den nuværende Å-parkering i Odder.
Møllerne var vigtige for samfundet, og det erkendte landets konger allerede i 1300-tallet. Kong Valdemar Atterdag byggede flere kongelige vandmøller: "Thi han ville ikke tillade, at Vandene løb ud i Havet, uden at de forinden havde tjent Samfundet til nytte.”