Hyggelig udendørs aktivitet i efterårsferien.
Der er stadig liv i mølledammen selvom efteråret nu er over os. Tag med museets medarbejder Anders Nepper på opdagelse i dammen. Vi stiller fiskenet, bakker og vandkikkerter til rådighed, så vi sammen kan undersøge hvad der findes af småfisk og insekter i dammen på denne tid af året.
Det er gratis at deltage og kræver ikke tilmelding. Udlån af fiskenet og vandkikkerter er først til mølle.
Slut af i museets hyggelige Butik & Café med en kop kaffe/te eller varm kakao på efterårstilbud til kun 15 kr.