Besættelsen på Odderegnen - foredrag med Dan Enevold Mikkelsen

Odder Museum, torsdag d. 5. februar kl. 19:00

Samarbejde, modstand, hverdagsliv og en tysk kommandant der ikke ville overgive sig

Hør historiker og lektor på Marselisborg Gymnasium Dan Enevold Mikkelsen fortælle om besættelsen, som den formede sig på Odderegnen.
Dan fortæller om de første tyske overflyvninger i april 1940 til de dramatiske befrielsesdage i maj 1945, hvor den lokale tyske kommandant nægtede at overgive sig.

Det handler om samarbejdspolitikken, modstandsarbejdet og ikke mindst om hvordan krigen prægede hverdagen på Odderegnen. Hvad sker der med de lokale fællesskaber når en fremmed magt besætter landet?

En ægte lokal historiker

Dan Enevold Mikkelsen har beskæftiget sig indgående med besættelsen på Odderegnen og med andre lokalhistoriske emner. Gennem de seneste 10 år har han holdt en række foredrag om lokalhistorien og skrevet artikler til Danmarkshistorien.dk og årsskriftet I Godt Selskab.  

Dan er i sit daglige virke lektor på Marselisborg Gymnasium, men han er født og opvokset i Søby og har gået i skole i Gylling og på Parkvejen og på Odder Gymnasium. I dag bor Dan Enevold Mikkelsen med sin familie i Odder.

Det er med andre ord en ægte lokal historiker vi skal opleve denne aften.

Praktisk

Tid: torsdag d. 5. februar Kl. 19:00
Sted: Odder Museum 
Pris: 110 kr. For medlemmer af Odder Museums- og Arkivforening er prisen 50 kr. Prisen er inkl. kaffe og kage.

Betaling: MobilePay i døren.
Tilmelding: til Odder Museum på mail: kustode-odder@moesgaardmuseum.dk eller på tlf. 86540175 i museets åbningstid.