Anders Agner - Høje bølger i amerikansk politik

Odder Højskole 11. marts kl. 19:30-21:15

Høje bølger i amerikansk politik

Bølgerne går højt i amerikansk politik i øjeblikket. Siden Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus har der dagligt været historier om alt fra tariffer, nationalgarden, retssager og splittelse i befolkningen. Så hvor er USA rent politisk her og nu, og hvor er landet på vej hen? Det sætter chefredaktør på Kongressen.com, Anders Agner, fokus på i dette oplæg, hvor han også behandler den aktuelle situation i Washington D.C., hvor partierne stadig står langt fra hinanden. 

Kendt USA-analytiker gæster Odder Højskole

Ordet brydningstid synes ingen overdrivelse, og vi ved jo godt, at det, som sker på den amerikanske politiske scene, påvirker os i Danmark og Europa. Det var baggrunden for, at arrangørerne i sin tid kontaktede en af de dygtigste kendere af amerikansk politik for et oplæg. Det planlagte foredrag i efteråret blev desværre aflyst grundet sygdom, men nu er vi klar og temaet er ikke blevet mindre aktuelt!

Om Anders Agner

Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com og en af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio. Han har dækket flere amerikanske præsidentvalg og er forfatter til en række bøger om amerikansk politik og historie samt medvært på podcastserierne POTUS og KENNEDYLAND. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik.

Vi ser utroligt meget frem til spændende aften om den aktuelle politiske situation i USA.

Praktisk

Sted: Odder Højskole

Tidspunkt: 11. marts, kl. 19:30-21:15

Pris 145 kr. Medlemmer af Odder Museums og Arkivforening 75. kr. Betaling med MobilePay i indgangen - kom i god tid.

Tilmelding er nødvendigt: Til Odder Museum på mail: kustode-odder@moesgaardmuseum.dk eller på tlf.: 86 54 01 75 i åbningstiden, senest dagen før - men hellere i god tid. Der er begrænset deltagerantal. 

Arrangør: Odder Museum og Odder Højskole i samarbejde med Odder Museums- og Arkivforening.