Viking for en dag

Viking for en dag

Viking for en dag på Odder Museum

Tirsdage: 10/7, 17/7 og 24/7 og torsdag d. 2/8, alle dage kl. 13-15.

Sidste år huserede vikingen Røde Orm på Moesgaard Museum med drabelige sværdkampe
for dels at vinde ære og for at vinde kongedatterens Ylvas hjerte - og næsten 100.000 besøgende fik glæde af friluftsteaterforestillingen!
Interessen for vikingetiden og vikingernes liv er stor, så derfor inviterer Odder Museum igen i år til fire hyggelige eftermiddage i Vikingernes tegn for børn, børnefamilier og bedsteforældre med børnebørn på ferie.

Vikingpige – eller dreng

Eftermiddagene på Odder Museum byder på mange forskellige håndværksmæssige aktiviteter for, hvis du skal være vikingepige eller -dreng, kræver det det helt rigtige udstyr. Vi hygger os bl.a. med at lave sværd og skjold, vikingesmykker med både Thors hammer og kristne kors, karte uld og spinde garn og skrive runer på mini runesten og meget mere.

Besøg

Vi får også besøg af en ”rigtig” viking, som vil fortælle om hvad vikingerne er for nogen, og om hvordan det er at leve som en viking.
Alle de ting I laver, må I naturligvis tage med hjem. Glæd jer til nogle dejlige timer med fordybelse, samvær og aktivitet.

Praktisk

Sted: Odder Museum, Møllevej 3 – 5, Odder, www.oddermuseum.dk
Pris: 60 kr. pr. barn, voksne gratis.
Alder: Fra 4 år ifølge m. voksne