Køkkenhaven ved Odder Museum

Historisk køkkenhave

Lille køkkenhave - vigtig fortælling

På Odder Museum ligger der en lille hyggelig køkkenhave, indrammet af pilevidjer og egestolper. Her vokser, kål, bønner, kartofler, ærter og andre grøntsager. Du kan følge udviklingen fra klargøring i det tidlige forår til høst ud på efteråret. Haven er bestemt ikke prangene stor, men den repræsenterer en meget vigtig fortælling om en tid, hvor selvforsyning ikke var et spørgsmål om livsstil, men om livsform og nødvendighed. Temaer, som Odder Museum gerne formidler om.

De gamle kålgårde

Danmark er som bekendt et landbrugsland, og op i gennem middelalderen har vi i høj grad baseret vores kost på det, der blev dyrket i marken, nemlig korn. Først og fremmest rug og byg. Det var kornet, der leverede kalorierne til både mennesker og dyr. Markerne blev dyrket af landsbyfællesskabet, men omkring hvert hus eller gård lå et lille stykke jord, som var til privat brug. Her havde familien sin kålgård i en lille indhegning af vidjer.

Kålgården hed sådan, fordi kålen oprindeligt nærmest var den eneste grøntsag, man dyrkede og i hvert fald uden sammenligning den vigtigste. Alle, der har dyrket grønkål, ved hvordan den står flot og frisk, i sne og frost hele vinteren igennem og langt ud på foråret, rig på vitaminer og mineraler. Det er der nærmest ingen anden afgrøde, der kan på vore breddegrader. I vinterhalvåret, hvor man levede af tørrede og konserverede fødevarer, var det selvsagt utrolig vigtig og kærkomment med den friske kål. Ikke overraskende var der en hel del folketro, regler og ritualer knyttet til kålen.

Kålgården udvikler sig til køkkenhave

Med tiden udviklede kålgårdene sig. Der kom flere urter og grøntsager til, arealet blev større, og efterhånden fik kålgården karakter af det, vi kender som køkkenhaver. Kålgården/køkkenhaven var dog fortsat en fast del af anlægget omkring gård og hus, ofte sammen med humlegård, bigård og æblegård, der ligeledes forsynede husholdet med vigtige ressourcer. Nogle steder, bl.a. i Sønderjylland, holdt navnet kålgård ved helt op til nutiden. 

Møllerfamiliens køkkenhave

På Sandager Mølle havde familien selvfølgelig også en køkkenhave. Den lå længere oppe af åen på en noget af det jord, der senere blev udstykket til huse og haver i den del af Rosensgade, som kaldes Slippen. Vi ved ikke meget om den oprindelige køkkenhave, men kan roligt gå ud fra, at den, som det var almindeligt, har haft en anseelig størrelse. Stor nok til at forsyne gården med grøntsager, frugt og bær. Mens andre former for selvfremstilling blev afviklet op gennem 18- og 1900-tallet så spillede haverne en vigtig rolle i en udtalt fødevare-selvforsyningskultur. Hvad man selv kunne dyrke og tørre, henkoge, sylte eller på anden vis supplere husholdningen med, ja det belastede man som ansvarlig husmoder, nødig husholdningsbudgettet med. 

Køkkenhave til formidling

Da den oprindelige køkkenhave - modsat prydhaven - lå uden for det, som er museets matrikel i dag, og da vi nærmest ingen oplysninger har om den, ja så har vi selvfølgelig ikke kunne rekonstruere en original køkkenhave. Den lille køkkenhave er alene til formidling. Med afsæt i den kan vi fortælle om grøntsager og urter og deres historie i en dansk og østjysk kultur. Haven giver og desuden mulighed for at lave lejlighedsvise arrangementer om vigtige temaer om mad og selvforsyning.

Bærbuske og humlegård   

Ud over køkkenhaven har vi på stedet bærbuske og humle. Et af de kommende projekter er at lave en rigtig lille humlegård med noget godt ølhumle af en sort, vi har fået som stiklinge fra Landbrugsmusset på Gammel Estrup.