Sommerferie-kajak

Norsmindetur i kajak

Sommer - Norsmindetur i kajak

Tirsdage: 3.juli, 10. juli, 17. juli og 7. august kl. 18-21.00.

Kajaktur

Kajakkerne glider stille på den blanke fjord, aftensolens intense farvespil giver himmelen
de stærke farver, og i det fjerne kan kun høres skriget fra en måge. En gruppe kajakfolk padler roligt hen langs kysten, mens de nyder naturen, roen og hinandens selskab.
Dette kunne være scenariet for en tur med Odder Museum på Norsminde Fjord.

På opdagelse

Kysten langs fjorden har været beboet i de sidste 8000 år. Vi tager på opdagelse i havkajakkerne
i det dejlige fjordområde, hvor der knap findes en plet hvor mennesket ikke har sat sit spor.
Disse spor giver anledning til fortælling om mennesket og dets forhold til naturen, om historien,
jagten, fiskeriet og landbruget. Vi vil høre om istidens landskab, stenalderfolket, Norsminde ladeplads, bropengene, kroen, englandskrigene, inddæmningen og meget mere.

Kajakkerne er meget sikre, også for nybegyndere, og der sejles ikke på dybere vand end 1 m.

Praktisk

Mødested: Norsminde Havn ved kajakklubbens røde huse
Pris: 350 kr. inklusiv kajak
Tilmelding: Odder Museum tlf.:86 54 01 75, senest søndagen inden turen i museets åbningstid
Medbring: Vind- og regntæt jakke, sko der gerne må blive våde samt en bid brød og drikkelse
Alder: Turen er ikke egnet for børn under 12 år.
Turleder: Museumsinspektør Klaus Markmann Jensen eller naturvejleder Ole Sørensen og kajakinstruktører fra Hou Kajakklub.