På jagt i mølledammen

Lån udstyr og udforsk livet i mølledammen

Mølledammen er fuld af fascinerende liv

Mølledammen er fuld af liv under overfladen. Her kan du møde alt fra kilostore bækørred til bittesmå dafnier.

Her er sandsynligvis hundredevis af forskellige vandlevende insekter, store skrubtudser, igler, hundestejler, frøer og haletudser og meget mere.

Vi har sammensat et sjovt sæt med en kuffert, en vandkikkert og et fiskenet. Med det i hånden er der mulighed for timers undersøgelser af alt det spændende som findes i dammen. 

Bliv klogere på livet under vand

På museet kan du låne det færdigpakkede sæt til undersøgelse af mølledammen. Sættet består af en stor vandkikkert. Med den kan du ligge på broen og studerer livet under vand.

Her er også et fiskenet så du kan slå dig løs som fisker.

I kufferten findes akvarium, forstørrelsesglas, bestemmelsesnøgle til vandinsekter og undersøgelsesbakke til din fangst og en lille beholder med forstørrelsesglas i låget. Kort sagt alt hvad du har brug for som gummistøvlebiolog.

Det er super sjovt at gå på jagt i mølledammen og finde ud af man egentligt har fanget. Hvad lever de her dyr egentligt af? Og hvem lever af dem?

Du kan selvfølgelig også udforske kanalen og selve Odder Å, som også løber igennem museumsområdet. Her finder du typisk et andet liv end i selve dammen.

Gratis hvis du har købt billet

Det er gratis for museumsgæster at låne et sæt til jagt i mølledammen. 

Hvis du bare nyder området kan du leje sætte for 50 kroner i åbningstiden.

Du kan altid låne eller leje sættet i museets åbningstid.

Husk at små børn altid skal være under opsyn når de færdes ved vandet.