Bedste-dag. Odder Museum

Bedstedag. Odder Museum

Bedsteforældredag på Odder Museum

Tirsdag den 3. juli og torsdag den 5. juli, begge kl. 13-15

Mange bedsteforældre har efterlyst, at vi på Odder Museum laver et tilbud for bedsteforældre med børnebørn på ferie, her i den første ferieuge af skolernes sommerferie. Her er forældrene på arbejde og børnene skal enten på ferie eller i SFOén.

Pandekager og saftevand

En bedsteforældredag på Odder Museum har et fast indholdspunkt: pandekager og saftevand,
hvad der ellers sker, kan være alt muligt skørt – måske får vi besøg at et udstoppet rådyr, måske skal vi finde nogle af museets hemmelige steder, måske skal vi høre, hvor højt det lyder, når vi råber ned i det uhyggelige turbinekammer på den gamle vandmølle og måske skal vi lege en sjov leg. Men en ting er helt sikkert – vi skal hygge os og have det sjovt sammen!

Praktisk

Sted: Odder Museum, Møllevej 3 – 5, Odder, www.oddermuseum.dk
Pris: 50 kr. pr. barn, voksne gratis.
Alder: Fra 3 år ifølge m. voksne
Turføre: naturvejleder Ole Sørensen, Odder Museum