Tour de havekultur

Onsdag den 8. august 19:00 - 21:30

På cykel i havekulturen

På denne tur skal vi besøge en række forskellige haver i Odder. Det bliver en tour de force - på jernhest - gennem 200 års dansk havekultur. Vi starter på Odder Museum og slutter ved Økologiens Have.

Turen

Vi starter på museet hvor vi skal se på gamle lægeurter i atriumgården; vi kommer omkring den ”historiske” køkkenhave; ser på gamle østjyske æblesorter og drøfter den prydhave, som blev anlagt ved møllergården omkring 1930. Museumsinspektør Klaus Markmann fortæller om de forskellige have-elementer på museets område og hvad tankerne egentligt er med dem.

Efter besøget springer vi på cyklerne og kører gennem Odder mod den Økologiske Have. Undervejs gør vi et stop på Lundevej, ved Klaus Markmanns egen have: Ikke fordi den er særlig speciel, men fordi den rummer nogle af de tendenser, som er tydelige i nutidens haver. Her tager vi antropologens briller på og snakker moderne dansk havekultur.

På vej videre mod Økologiens Have cykler vi igennem to af byens hyggelige kolonihaveforeninger. Kolonihaverne har deres helt eget kapitel i dansk havehistorie.

I Økologiens Have skal vi se en stor smuk køkkenhave og vende nogle af de spændende og effektive metoder som findes i økologens værktøjskasse. Vi tager også et kik på ”Parcelhushaven,” som er et godt eksempel på hvor meget have, man kan lave på en meget lille grund.

Vi slutter af i Den Økologiske Fælleshave, hvor en lille forening, bestående af godt 30 aktive voksne, har sat sig for at dyrke grøntsager, nødder og frugt i fællesskab – med henblik på en solid grad af selvforsyning.

Langsom start

Haverne har en lang historie i Danmark. Et tidligt spor begynder med middelalderens klosterhaver og munkens indførsel af læge- og nytteplanter. Noget langsommere gik udviklingen ved almindelige gårde og huse. En 1600-tals bondehave har ikke synet af ret meget, set med nutidens øjne. Vel knap og nap noget vi ville kalde en have. Som minimum var der dog en kålgård, opkaldt efter den vigtigste plante, grønkålen. Grønkålen var så vigtig at dens dyrkning var et anliggende for landsbyfællesskabet. Humlen var også vigtig, for den skulle man bruge til øllet. Lidt frugttræer kan der også have været, men kun i de østlige egne, hvor den slags kunne gro.

Selvforsyning 

Efterhånden tog udviklingen dog fart. I 17 og 1800-tallet indføres og forædles mange nye nytteplanter, og i 1800-tallets var havebruget blevet en integreret del af det selvforsynende landbrug.

Kålgårdene bliver til egentlige køkkenhaver og de havde nu en størrelse, som kunne dække gårdens behov hele året. På landet var haverne blev en del af befolkningens økonomiske grundlag, og enhver husmoder mestrede kunsten at sylte, syrne, tørre, henkoge, salte og på anden måde konserverer havens afgrøder så de rakte til hele året. I første del af 1900-tallet var der bugnende køkkenhaver og æblegårde overalt, både ved gårdene og husene. Selvforsyning var en livsform på landet.

Haver til pral og blær

Samtidig tager havekulturen en ny drejning. Prydhaven kommer til. Noget man hidtil kun kendte fra overklassen. På landet hænger prydhavernes indtog og vækst nøje sammen med gårdmandsstandens voksende velstand og stigende selvbevidsthed. Nu fik man afgrænsede blomsterbede, revne stier og sågar græsplæner omkring stuehusene. Det var haver til ingen verdens nytte. Den nye haveform blev misvisende døbt ”Den Gamle Landbohave.” Landbohaven er et tegn på at borgerlige værdier havde slået rod hos landboerne. En velholdt prydhave var et signal til omverdenen om at her på gården var der overskud og velstand. Pral og blær.

Nutidens havekultur

Hvad så med havekulturen i det 21. århundrede? Er nutidens haver også signaler om hvem der bor i huset og hvad deres værdier er? Det er de nok, men ikke som tidligere. Det er svært at få øje på klare havetyper, der knytter sig til bestemte klasser og stand. Vi er blevet individualister og i dag handler det om valg- og fravalg af trends og tendenser: Den vedligeholdelsesfri have og den vilde have er et par af disse tendenser. Hos den ældre generation genfinder man dog stadig landbohavens idealer - også ude i parcelhuskvarteret.

Økologi og fælleshaver

Økologisk havebrug er et nyere fænomen, som fra starten er vokset frem i opposition til det konventionelle. Den Økologiske Have I Odder er den største økologiske besøgs- og demonstrationshave i Norden. Dens budskab om økologisk mangfoldighed, balance og have uden sprøjtegift og kunstgødning synes så aktuelt og relevant som nogensinde.

Et af de seneste skud på havekulturens stamme er de mange forskelligartede fælleshaver. Fælleshaver dukker i disse år op både i storbyerne og på landet. Haven synes igen at have fundet en form, som relevant ramme for nye fællesskaber i det 21. århundrede – måske lidt på samme måde som kolonihaven, der blev ”genopfundet” i velfærdssamfundet.

Praktisk

Turens starter på Odder Museum, klokken 19:00.

Vi slutter ved Økologiens Have ca. 21:30

Turen foregår på cykel. Længden er ca. 3 kilometer.

Pris: 50 kroner

Tilmelding til Odder Museum i åbningstiden (tlf: 86540175)

Turleder: Museumsinspektør Klaus Markmann