Tinsoldater og lykkesmykker

Onsdag den 14. februar kl. 13-15

Tinge-linge-later, tinsoldater, blymatroser...

Vi kender tinsoldaten fra gamle børnesange og eventyr.

"Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, thi de var født af en gammel tinske."H. C. Andersen 1838

Og selvom vi ikke bruger tinskeer på Odder Museum, så kan du i vinterferien prøve at lave din helt egen tinsoldat, på ægte gammeldags manér med støbeforme, tin og malerpensel. 

Det er legetøj som i gamle dage og der er i øvrigt også tin-prinsesser, kanoner og ryttere på heste.

Du vælger selv den model du bedst kan lide.

Tidligere museumsformidler Ole Sørensen og en gruppe af frivillige hjælper dig med det hele - fra støbning til malerarbejde - så du får en fin tinsoldat (eller to) med hjem.

Lykkesmykker

Alle deltagere får også mulighed for at lave et flot smykke af gevir fra kronvildt eller rensdyr. Det kan du bruge som personlige lykkeamulet.

Der skal både saves, bores og finpudses, til smykket er super flot. Til slut laves den helt rigtige lykkesnor.

I gamle dage

Legetøj i dag er noget vi køber. Det er ofte lavet af plastik og det er svært at forestille sig et børneværelse uden en hel masse legetøj.

I gamle dage var det anderledes. legetøj var sparsomt og det man havde var ofte hjemmelavet. 

Den tradition genopliver vi for nogle timer på Odder Museum og det skal nok blive hyggeligt.

Glæd jer til nogle dejlige timer.

På grund af den normalt meget store interesse for dette arrangement, kræves der tilmelding.

Praktisk:

  • Tilmelding: Odder Museum på mail: kustode-odder@moesgaardmuseum.dk

    eller på telefon 86540175 i museets åbningstid.

  • Mødested: Odder Museum.

  • Pris: 75 kr. pr. barn.

  • Støbemestre: Naturvejleder Ole Sørensen og frivillige på Odder Museum.