Sensommertur. Moesgård

Søndag den 25. august 2019 kl. 13-16

Sensommertur i Moesgård Skoven

En natur- og kulturhistorisk vandretur
Søndag den 25. august 2019 kl. 13-16

Sensommer!

Årets sommer har været dejlig med megen sol. Ifølge kalenderen har vi kun en uge tilbage af sommeren før vi skal til at sige efterår!
Gamle vejrvarsler siger, at hvis vi får regn i august vil vi få et smukt september-vejr. Vi håber bestemt på et smukt september-vejr, men på dagens tur behøver vi ikke regnen.

Sensommertur i Moesgaard Skoven

Denne august- dag vil naturvejleder Ole Sørensen, Moesgaard Museum, være guide på en dejlig sensommertur med fortælling i Moesgaard Skoven.
Den smukke skov ved Moesgaard Museum vil være ramme om dagen tur, hvor vi vil gå på opdagelse og forundres over naturens mangfoldighed. Turen vil også byde på spændende kulturhistoriske fortællinger, da vi både kommer forbi den betagende herregård Moesgård og den idylliske Skovmølle.

Fortidsminder og fuglefløjt

På vores tur videre langs Giber Å og ud mod Moesgaard Strand ved Nordre Strandmark vil vi se smukke gamle herregårdsdiger og mange andre interessante fortidsminder, som ligger gemt og måske overset i Moesgård Skoven. Ude ved stranden vil vi nyde den smukke udsigt ud over Aarhusbugten. På tilbagevejen kommer vi ad Løkpaatsvej forbi andre fortidsminder i form af højryggede agre og gravrøser, der vidner om menneskets brug af området op gennem tiden.

Kaffe på museet

Efter den godt 4 km. lange gåtur i roligt gå-tempo er der kaffebord i cafeen på det nye Moesgaard Museum. Efter god motion, frisk luft og spændende fortællinger gør det godt med kaffe, en bolle og et stykke kage!
Glæd jer til en skøn travetur med røde kinder og masser af spændende fortællinger om kulturhistorien og naturen netop nu i sensommeren.

Praktisk:

Tilmelding: på Moesgaard Museums webshop senest torsdag den 22.april.
Pris: 150 kr.
Mødested: på terrassen på taget af Moesgaard Museum ved cafeen.
Husk: praktisk fodtøj/vandrestøvler og beklædning og evt. en kikkert.
Formidlere: Naturvejleder og museumsformidler Ole Sørensen, Moesgaard Museum.