Rom-, gin- og whisky-smagning på Odder Museum

Torsdag den 9. december 2021 kl. 19-21

Rom-, gin- og whisky-smagning på Odder Museum

Torsdag den 9. december 2021 kl. 19-21

Denne aften har vi inviteret whisky-, gin- og rom-nørd Carsten Bundgaard Lambek, Odder, til at komme og sætte os på en rejse med spændende historier om de skønne drikke - og vi skal selvfølgelig også smage på de skønne udvalgte flasker. Så udover at blive klogere på de forskellige spiritusser vil du også kunne få nogle gode ideer til gaver med hjem til julen.
Man mener, at viden om brændevinsfremstilling i Europa stammer helt tilbage fra korstogenes tid, men er muligvis meget ældre. Brændevin eller akvavit er afledt fra latin ”aqua vitae” – livets vand, som også sprogligt ligger bag betegnelsen whisky, idet vand hedder uisge på skotsk/gælisk.

Kom og bliv klogere på de gyldne dråber og få en hyggelig aften.

Praktisk

Mødested: Odder Museum Møllevej 3-5, cafeen.
Tilmelding: foretrækkes på mail kustode-odder@moesgaardmuseum.dk eller på tlf. 86540175 i museets åbningstid. Husk at oplyse tlf.nr., så vi kan få fat i jer ved ændringer eller aflysning.
Pris: 200 kr. pr. person.
Fortæller: Whisky-, gin- og rom-nørd Carsten Bundgaard Lambek, Odder.