Mølledage i juli

Hver tirsdag kl. 10-12

Mølledage i sommerferien - Mød museets møllelaug

Hver tirsdag kl. 10-12

Oplev Odder Vand- og Dampmølle med fuld gang i maskinerne. På museet kan I hver tirsdag i ferien møde museets møllelaug, der viser møllen frem og fortæller om dens historie og dens sindrige mekanik. Udenfor vil der være børneaktiviteter med at kværne korn til mel eller gryn.

Nogle dage vil der blive lavet mel på en gårdkværn.

Aktiviteter for børn

På gårdspladsen vil der være stor aktivitet. Her kan I møde museets møllelaug, der hjælper børnene med at male korn til mel og gryn på vores små håndkværne. Og I får det selvfølgelig med hjem.

Møllelauget vil fortælle om korn og mel, og de dage, hvor gårdkværnen kører, kan man se, hvordan gårdkværnen er indrettet og bliver brugt. Melet sigtes til groft eller fint mel. Disse maskiner fandtes tidligere på alle gårde – og var i øvrigt med til at udkonkurrere de danske vand- og vindmøller.

Mekanik og maskiner

I selve møllen er der det herligste mekanik og maskineri. Det kan I opleve køre flere gange i løbet af dagen, og I kan være forvisset om, at det er en stor oplevelse at se hjulene og remtrækket snurre og buldre løs. I har også mulighed for at komme på en lille tur rundt i møllen og få fortalt nogle af møllens historier.

Kaffe, kringle og en pose nymalet mel

I museets cafe kan I købe kaffe, kringle og is eller købe en pose nymalet Ølandshvedemel med hjem.