Kystvandring: I stenalderfolkets fodspor

Lørdag d. 14. juni kl. 11-15.00

Vandretur langs stranden fra Norsminde til Saksild

Kom med på en frisk vandretur langs kysten fra Norsminde til Saksild. Vi vandrer i strandkanten og hører undervejs om stenalderfolkets køkkenmøddinger og aktivitetspladser, om datidens jagt og byttedyr, om de første bønder i landet og udviklingen fra nomadesamfund til mere bofaste bondesamfund.

Stenalderfolk ved Norsminde og Saxild

Ved Saksild udgravede museet i 2022-2024 en aktivitetsplads fra jægerstenalderen. Lokaliteten skal ses i sammenhæng med den store køkkenmødding ved Norsminde ca. 6 km. nord herfor. Køkkenmøddinger er affaldsdynger af skaller fra især østers og muslinger (måltidsrester) fra Ertebøllekulturen i slutningen af jægerstenalderen.

Norsminde har formentlig været hovedbebyggelsen i Ertebølletid, mens området ved Saksild har været brugt som sæsonplads f.eks. ifm. ålefiskeri eller vandfuglejagt.

Ti kilometer vandretur

Turen er ca. 12 km. lang med fortælling undervejs. Der garanteres en dejlig oplevelse i den storslåede natur. Vi håber på skønt vejr og garanterer røde kinder. Tag kaffe og madpakke med – vi holder frokost undervejs

OBS: Læs de praktiske oplysning om tilmelding, betaling, mødested m.m.

Praktiske oplysninger 

  • Tilmeld dig til Odder Museum på mail: kustode-odder@moesgaardmuseum.dk eller på tlf.: 86 54 01 75 i åbningstiden
  • Mødested: Den store p-plads ved Sognehuset i Saksild, Strandvejen 3, 8300 Odder. Vi parkerer halvdelen af bilerne i Saksild og kører sammen i de resterende biler til turens startsted. Parkering er muligt ved Strandvejen 3, ved kirken eller langs Dyngbyvej.
  • Tidspunkt: lørdag 14. juni, klokken 11:00 - 15:00
  • Fortæller: Marlene Sørensen, Moesgaard Museum.
  • Pris: 150 kr. voksne, 100 kr. for børn og unge under 18 år (medlemmer af Klub Moesgaard 100 kr.)
  • Betaling: Mobil Pay ved turens start.
  • Vær opmærksom på at turen ikke er egnet for gangbesværede og barnevogne. Visse steder går vi over sten i vandkanten hvor der er risiko for at få våde sko. Husk praktisk fodtøj/vandrestøvler og beklædning tilpasset vejret