Gamle film i Biffen

Søndag den 24. marts 2019 kl. 14-17

Odder Museum og Biffen slår dørene op

til en hyggelig eftermiddag og viser lokalhistoriske film-klenodier fra Odder Lokalhistoriske Arkiv i Biffens store biografsal. 

Søndag den 24. marts 2019 kl. 14.00 – ca. 17.00

Så er det igen tid til en lokalhistorisk filmdag 

Vi gentager traditionen og tidligere års succeser med gamle film i vores lokale biograf. Så er chancen der igen; så kunne du tænke dig at skrue tiden tilbage og se, hvordan livet tidligere blev levet her på egnen, så er det nu du skal bestille billet.
Det får du nemlig et levende indblik i med de gamle Odder-film fra lokalhistorisk arkiv: Her er film fra landet og byen, fra svundne tider og fra tider, vi stadig kan huske. Der er film fra 1940'erne og 1950'erne, hvor vi kommer rundt på egnen og til Odder by. Her er også nyere film, og selvfølgelig den helt enestående film, der blev optaget i Odder i 1909 i forbindelse med en dyrskuedag. Her får du et fantastisk indblik i byens liv for mere end 100 år siden.


Det er ren lokalhistorie på det store lærred 

– og der plejer at blive udsolgt i biografen, så det er en god ide at bestille billet i Biffen på forhånd.

Praktisk:

Museumsinspektør Eva Schmidt vil fortælle om filmene undervejs, og der bliver i pausen mulighed for at købe kaffe og the.

Det foregår i Biffen, Rosensgade 10, Odder.
Bestilling af billetter: www.biffen-odder.dk Telefon: 86 54 00 77
Pris: 75 kr.