Gamle Odder-film i Biffen

Søndag den 19. april 2020 kl. 14–17

Lokalhistoriske film fra Odder

Søndag den 19. april 2020 kl. 14-17

Traditionen tro slår Odder Museum og Biffen dørene op til en hyggelig eftermiddag med gamle film-klenodier. Til jer, der drømmer om at skrue tiden tilbage og se, hvordan livet blev levet, og egnen så ud tidligere. Her er chancen, da vi gentager tidligere års succes med at vise film i biografen i Odder.

På de gamle film fra Odder Lokalhistoriske Arkiv får vi et levende indblik i dette liv: Her er film fra landet og byen, fra svundne tider og fra tider, vi stadig kan huske. Her er film fra 1940'erne og 1950'erne, hvor vi kommer rundt på egnen og til Odder by. Her er nyere film, og selvfølgelig viser vi også den enestående film, der blev optaget i Odder i 1909 i forbindelse med en dyrskuedag, og hvor man får et fantastisk indblik i byens liv for mere end 100 år siden.

Det er ren lokalhistorie på det store lærred – og der plejer at blive udsolgt i Biffen, så det kan være en god idé at bestille billetter i biografen på forhånd.

Museumsinspektør Eva Schmidt vil fortælle om filmene undervejs, og midtvejs være der være en pause med mulighed for at købe kaffe og the.

Praktisk

Filmene vises i Biffen, Rosensgade 10, Odder, hvor der også bestilles billetter:

www.biffen-odder.dk Tlf.: 86 54 00 77