Foredrag: Hvad er nationalitet

Tirsdag den 23. november 2021 kl. 19-21

Foredrag: Hvad er nationalitet

Tirsdag den 23. november 2021 kl. 19-21

 

Foredrag ved dr.phil., lektor emeritus ved Aarhus Universitet Michael Böss på Odder Museum.

Vi har bedt Michael Böss komme og gøre os klogere på begrebet nationalitet – hvad er det, der gør os til danskere?
Michael Böss fortæller her om sit foredrag:

Nationalitet er noget vi gør

Nationalitet har to sider: en formel og en mental. Den første handler om statsborgerskab og alt, hvad der følger med i form af rettigheder og pligter. Det er den, der bliver registreret i passet og den formular, man skal udfylde i flyet for at komme ind i mange lande uden for EU. Den anden side er den personlige og indre nationalitet. Den handler om følelser, forestillinger, adfærd og værdier.
Dette foredrag handler om den mentale side. Om hvordan vi udtrykker vores nationalitet til hverdag og fest, men for det meste uden at vi tænker over det. Nationalitet er nemlig en bestemt måde at leve, tænke og føle på. Men den forandrer sig gradvist. Er vi måske på vej mod en opløsning af dansk nationalitet, eller oplever vi en styrkelse af den?
Foredraget bygger på min bog Nationalitet, som udkom i serien Tænkepauser på Aarhus Universitetsforlag i oktober 2019.

En del af Kulturring Østjyllands arrangementer

Alle skal være velkomne til denne spændene aften på Odder Museum. Der vil være selvfølgelig være mulighed for spørgsmål, og der vil være en pause undervejs.
Foredrag er lavet i samarbejde med Kulturring Østjylland og er blevet udskudt fra sidste år, hvor temaet var Genforeningen, og hvor vi desværre måtte aflyse pga. Coronasituationen.

Praktisk:

Tilmelding: til Odder Museum på mail kustode-odder@moesgaardmuseum.dk eller på tlf.: 86540175 i museets åbningstid, senest søndag den 21. november.
Mødested: Udstillingsbygningen på Odder Museum, Møllevej 3-5, 8300 Odder
Pris: 25 kr. for medlemmer af Odder Museums- og Arkivforening - 50 kr. for ikke-medlemmer.