Dansk Mølledag på Odder Museum

Søndag d. 15. juni fra 13-16:00

Mød Museets møllelaug, der på skift vil køre med maskinerne i den gamle Vand- og Dampmølle og den gammel gårdkværn, som kan lave fantastisk mel.

På Dansk Mølledag er der åbent hus på mange møller rundt om i hele landet. Det gælder også Odder Vand- og Dampmølle på Odder Museum.

Her kan I møde museets møllelaug, der er i gang med at male mel på gårdkværnen. Melet bliver bagefter sigtet til groft eller fint mel. Vi sætter telt op.

Møllelauget vil fortælle om kornet og vise, hvordan gårdkværnen bliver brugt. Disse maskiner fandtes tidligere på alle gårde – og var i øvrigt med til at udkonkurrere de danske vand- og vindmøller.

I selve møllen er der det herligste mekanik og maskineri. Det kan I opleve køre i løbet af eftermiddagen – og I kan være forvisset om, at det er en stor oplevelse at se hjulene og remtrækket snurrer og buldre løs.

I har også mulighed for at komme på en lille tur rundt i møllen og få fortalt nogle af møllens historier.

I museets cafe kan I købe kaffe og kringle eller købe en pose nymalet mel med hjem.

Pris: Almindelig entre for voksne, børn gratis.