Viking for en dag

Tirsdage 4. 18. og 25. juli klokken 13-15

Viking på Odder Museum

I den sidste måneds tid har vikingen Røde Orm huseret på Moesgaard Museum. Der har været drabelige sværdkampe for hæder og ære og for kongedatteren Ylvas hjerte. På Odder Museum farer vi knap så drabeligt frem, men laver istedet tre hyggelige eftermiddage i Vikingernes tegn. Det bliver for børn, børnefamilier og bedsteforældre med børnebørn på ferie.

Vikingepige eller dreng

Eftermiddagene på Odder Museum byder på mange forskellige håndværksmæssige aktiviteter for, hvis du skal være vikingepige eller -dreng, kræver det det helt rigtige udstyr. Vi hygger os blandt andet med at lave sværd og skjold, vikingesmykker med Thors hammer eller kristne kors, vi karter uld og spinder garn og skrive runer med mere.

Besøg

Vi får også besøg af en ”rigtig” viking, som vil fortælle om hvad vikingerne egentligt er for nogen, og om hvordan det er at leve som en ægte viking.

Alle de ting I laver, må I naturligvis tage med hjem.

Glæd jer til nogle dejlige timer med fordybelse, samvær og aktivitet.

Praktisk

Sted: Odder Museum, Møllevej 3 – 5, Odder, www.oddermuseum.dk
Pris: 50 kroner pr person (børn og voksne).
Alder: Fra 4 år ifølge m. voksne