Strandtravetur med fortælling

Lørdag den 18. november kl. 13 - 16.30

Strandtravetur med fortælling

Lørdag den 18. november kl. 13 – 16.30

Velkommen til den dejlig travetur langs stranden fra Saksild til Hou med røde kinder, frisk motion og spændende fortællinger.

Ny tur

Det er første gang, at naturvejledningen på Odder Museum laver denne strandvandretur med start fra
p-pladsen i Saksild ved det Blå Flag til havnen i Hou.
Gåturen er på godt 8 km. Vi kommer til at gå det meste af turen langs stranden, så det er en god ide med solidt fodtøj.

Spændende fortællinger

Traveturen langs kysten giver anledning til mange spændende fortællinger om dengang, kysten var øde og ubeboet, om en aktiv skudehandel med ladepladser langs kysten, om færgefarten fra Dyngby, om ålegårdene langs kysten, om badehotel og om dengang, kysten blev bebygget - og heldigvis kan vi stadig se mange af de gamle sommerhuse fra dengang – Havhusene ved Hølken, som i dag er uhyre eksklusive, vidner om et stykke spændende historie, da landmændene også ville have ”et bid af kysten”.
På turen kommer vi forbi steder med så specielle navne som Grindsnab, Havnakke, Toldbodvej og Spøttruphave – dem skal vi da også høre om!
På turen langs kysten skal vi ikke snyde os for det smykke syn mod Samsø og Tunø. På havet vil vi kunne se edderfuglene og trækkende gæs langs kysten.

Praktisk info

Vi mødes på havnen i Hou. Her fylder vi halvdelen af bilerne op med deltagere og kører så til Saksild, hvor vandreturen starter. Efter den dejlige travetur ender vi i Hou ved de parkerede biler og kører i Hou-bilerne retur til bilerne i Saksild, så alle igen har et køretøj at transportere sig hjem i.

 

• Tilmelding: Odder Museum på 86540175, i museets åbningstid, senest fredag den 17.     november.
• Pris: 50 kr. pr. person.
• Medbring: kaffe, the, brød og drikkelse.
• Husk: vind- og vandtæt tøj og praktisk fodtøj til vandreturen.
• Mødested: Hou Havn
• Guide: naturvejleder Ole Sørensen, Odder Museum.