Ændret dato

En helt usædvanlig byhistorie

Programændring

Foredraget En helt usædvanlig byhistorie vil blive afholdt i forbindelse med Odder Museums- og Arkivforenings generalforsamling onsdag den 26. april klokken 19:00 på Odder Museum. Foredraget er åbent for alle og holdes inden selve generalforsamlingen. Det er gratis for medlemmer af OMA og koster 50 kroner for ikke medlemmer.

Vi undskylder at arrangementet er blevet flyttet.

I Hads Herred var der nogle helt specielle forudsætninger, som betød at landsbyen Odder i andelstiden kunne udvikle sig til en købstadslignende by i løbet af blot en enkelt generation. Det var en meget usædvanlig udvikling, som førte til at Odder i slutningen af andelstiden var blevet Danmarks største sognekommune.

Museumsinspektør Klaus Markmann viser billeder og fortæller om baggrunden for denne bemærkelsesværdige byudvikling.