Der skal være have til ...

Onsdag den 30. november klokken 19-21

Foredrag med Helle Lund Ravn - landbohavernes historie

Helle Lund Ravn er etnolog og tidligere museumsinspektør ved Langelands Museum. Hun er ekspert i havernes historie og deres udvikling - i særdeleshed hvad angår landbobefolkningens haver. Sammen med sin mand, museumsleder Peter Dragsbo, er hun forfatter til bogen "Jeg en går mig bygge vil - der skal være have til." I bogen sammenligner hun havebruget historiske udvikling i tre forskellige regioner af Danmark. Hun har også skrevet adskillige artikler om emnet, som hun har forsket i og beskæftiget sig med gennem en længere årrække. Så er du interesseret i havehistorie, er her en gylden mulighed for at hører en af dem, der ved allermest, fortælle om den kultur og de traditioner, der har præget haverne op gennem tiden.

Havebruget udvikles i 1800-tallet

Her til lands kan vi næsten ikke forestille os en gård eller et hus på landet uden en have til. Men den danske landbohave har rod i havenormer, som først for alvor udvikledes i 1800-tallet og kulminerede midt i det 20. århundrede.

Før landboreformerne, hvor landsbyernes jord blev dyrket af fællesskabet, var der kun ganske små og simple nyttehaver knyttet til gårdene. De var enkelt og funktionelt inddelt i firkantede bede, sådan som man kendte det fra middelalderens klosterhaver. Størrelsen varierede, men små var de og i det barske Vestjylland ofte helt fraværende. Elementerne var hhv. kålgården, abildgården og humlegården. Grønkål, æbler og humle til øllet var afgrøder, som var helt uundværlige i gårdenes selvforsynende husholdning. Ordet have kommer af det gamle danske ord for hegn og betegner et indhegnet sted. Det giver god mening, for stengærdet var alt afgørende på den tid, hvor landsbyens dyr græssede frit helt ind til huse og gårde.

150 års havehistorie

Helle Ravn vil i sit foredrag fortælle bredt om landbohavernes markante udvikling op gennem 1800-tallet og frem til omkring 1950, hvor havebruget og havernes betydning for landboerne kulminerede. I løbet af 1800-tallet blev havernes areal stadigt større og afgrøderne flere og flere. Den gamle struktur med firkantede indhegninger med kålgård, abildgård og humlehave bestod længe, men elementerne ændrede karakter og kom til at spille en hel anden rolle i husholdningen – og også for landboernes identitet og selvforståelse. Endnu et element blev føjet til, nemlig prydhaven, efterhånden som haverne også kom til at afspejle social status. Der var stor forskel på en præstegårdshave og en lille bondegårdshave. I sidste halvdel af århundredet steg gårdmandsstandens sociale og politiske betydning og haven blev efterhånden et område hvor man kunne synliggøre dette for omverdenen. Nu slog en ny havetype igennem, nemlig den, der misvisende kommer til at hedde den gamle landbohave: Den byggede på herregårdsnormer, som blev omsat til bondegårdens dimensioner og praktiske formåen. Med den kom blandt andet staudebedene, busketterne og ikke mindst græsplænen - et nyt element som mændene ikke elskede, fordi det blev deres opgave at slå den med le.

Alt det og mere til kan du hører Helle Lund Ravn fortælle om denne aften. Baggrunden for foredraget er blandt andet, at Odder Museum arbejder på en ny plan for museets område, som vi ønsker i højere grad skal underbygge historien på stedet og mere generelt formidlingen om andelstiden, som museet vil sætte fokus på i fremtiden.

Foredraget arrangeres af Odder Museums- og Arkivforening. For medlemmer af foreningen er der gratis adgang, for andre er prisen 50. kroner.

Tilmelding til Odder Museum på tlf. 86 54 01 75 i åbningstiden