Bedsteforældre-dag

Tirsdag den 27. juni og torsdag den 29. juni, kl. 13-15

Bedsteforældredag på Odder Museum

Mange bedsteforældre har efterlyst et tilbud for bedsteforældre som passe børnebørn, mens forældrene er arbejde i sommerferiens første uge.

Pandekager og saftevand

En bedsteforældredag på Odder Museum har et fast indholdspunkt, nemlig pandekager og saftevand. Hvad der ellers sker, kan være alt muligt sjovt – måske får vi besøg at et udstoppet rådyr; måske skal vi finde nogle af museets hemmelige steder; måske skal vi høre, hvor højt det lyder, når vi råber ned i det uhyggelige turbinekammer på den gamle vandmølle og måske skal vi lege en sjov leg. Men en ting er helt sikkert – vi skal hygge os og have det sjovt sammen!

Praktisk

Sted: Odder Museum, Møllevej 3-5
Pris: 50 kr. pr. barn, voksne gratis.
Alder: Fra 3 år ifølge m. voksne
Turføre: naturvejleder Ole Sørensen, Odder Museum